Garder blev genoplivet efter hjertestop

news

Garder blev genoplivet efter hjertestop

En 61-årig livgarder kan formentlig takke en hurtigt reagerende politibetjent for, at han reddede hans liv efter livgardens optog gennem Horsens by i lørdags.

  • Da livgarden efter optoget skulle ned til deres bus på Rådhustorvet faldt den 61-årige mand om med hjertestop, og han var faktisk død, fortæller vicepolitikommissær Allan Munkholm fra Sydøstjyllands Politi.
  • En af vores unge kolleger, der går meget op i førstehjælp, er på Rådhustorvet. Han påbegynder hjertemassage og kunstigt åndedræt, siger Allan Munkholm.
  • Der kommer liv i den 61-årige, men så er han væk igen. Det lykkes vores kollega at få liv i ham igen, og ved hjælp af en hjertestarter fra rådhuset lykkes det også at fjerne hjertets flimren, siger vicepolitikommissæren.

Den 61-årige livgarder er i live, da ambulancen ankommer til Rådhustorvet.

  • Han har det efter omstændighederne godt, og han skulle være oppegående igen, fortæller Allan Munkholm.