Q8

hand-shake

Mission omtanke

Hos Q8 har man taget stilling, og har i den forbindelse valgt at opsætte hjertestartere på udvalgte servicestationer landet over. Det sker samtidig med, at medarbejderne på selskabets servicestationer får tilbudt uddannelse i førstehjælp.

Hjertestarterene og førstehjælpskurserne er en del af Q8's omfattende "Mission Omtanke" strategi, der går igen i alle Q8's aktiviteter over for kunder, medarbejdere, klima, miljø og samfund.

"Vi sigter i første omgang på de stationer, hvor der ikke er placeret andre offentligt tilgængelige hjertestartere i nørheden. Det kan også være på stationer, hvor der enten er langt til behandlingsmuligheder for hjertepatienter, eller hvor der bor så mange mennesker i nærheden, at der statistisk set må ske en del hjertestop," forklarer HR-chef i Q8 Berit Jebjerg.

"Mange hjertestartere er placeret på institutioner og arbejdspladser, hvor ikke alle forbipasserende har adgang, eller hvor der ikke er adgang uden for normal arbejdstid. Vi vil placere hjertestarterne på døgnåbne Q8-stationer, hvor alle kan komme hurtigt til og fra" siger Berit Jebjerg.

Inspireret af fodbold-sponsorat

I 2010 indgik Q8 og Røde Kors et sponsorsamarbejde, hvor 10 fodboldklubber fik betalt en hjertestarter og et førstehjælpskursus til 10 af klubbernes medlemmer.

Samarbejdet med Røde Kors fik Q8 til at åbne øjnene for, hvor stort behov der er for hjertestartere og derfor traf man en strategisk beslutning om at opsætte hjertestartere på udvalgte steder og uddanne medarbejderne.

Q8-butik.png

  • Berit_Jebjerg_MG6479_156
  • Q8